Aktiviteter 2019

Ordinær generalforsamling

Torsdag den 28. februar 2019 kl. 19.00 afholder Sydhavsøernes Grønne Biavlerforening ordinær generalforsamling i "Fælleshuset", Brarupvej 3a, 4840 Nr. Alslev.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Forslag til generalforsamlingen skal fremsendes på mail til Kai Pedersen på mail: dorthekai@gmail.com senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen, dvs. senest torsdag den 14. februar. Endelig dagsorden vil herefter fremgå af hjemmesiden.

Efter generalforsamlingen vil der være kåring af årets honning. Så hvis du har lyst til at deltage i denne konkurrence, bedes du medtage et eller to glas rørt honning til bedømmelse.

Efter generalforsamlingen vil foreningen være vært med smørrebrød. Af hensyn til bespisningen bedes man tilmelde sig senest fredag den 22. februar til Kai Pedersen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Dagsorden til Ordinær Generalforsamling 2019

 Ordinær generalforsamling 

Sydhavsøernes Grønne Biavlerforening

Tirsdag den 28. februar 2019, kl. 19.00 

Fælleshuset, Brarupvej 3a, Øster Kippinge

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Formandens beretning
  4. Regnskabsfremlæggelse
  5. Indkomne forslag – herunder forslag til aktiviteter i 2019
    • Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til frit at vælge pengeinstitut
    • Begynderkursus 2019
    • Erfa-møder 2019
    • Udflugter 2019
    • Øvrige aktiviteter 2019

       6. Valg af formand: Kai Pedersen (modtager genvalg)

  1. Valg til bestyrelsen: 
    • Asger Holse (modtager genvalg)
    • Oskar Kragegaard (modtager genvalg)
  1. Valg af bestyrelsessuppleanter:
    • Birgit Holse (modtager genvalg)
    • Trine Krogh Steenstrup (modtager genvalg)
  1. Valg af revisor: Erik West (modtager genvalg)
  2. Valg af revisor suppleant
  3. Fastlæggelse af kontingent: Bestyrelsen foreslår uændret 150 kr.
  1. Evt.

Efter generalforsamlingen vil der være kåring af ”årets honning” i Sydhavsøernes Grønne Biavlerforening.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

 

Referat fra den ordinære generalforsamling den 28. februar 2019

 

Ordinær generalforsamling i

Sydhavsøernes grønne Biavlerforening

 

Torsdag den 28. februar 2019 kl. 19.00  i

Fælleshuset, Brarupvej 3a, Øster Kippinge

 

 

Deltagere: Oskar Kragegaard, Trine Krogh Steenstrup, Larry Buck, Anne og Bent Morten-sen, Anita Fjellerad, Bent Poulsen, Christian Eriksen, Asger Holse, Birgit Holse, Christian Christiansen, Kai Pedersen og Dorthe Pedersen 

 

 

Dagsorden:

Velkomst

Kai Pedersen (fmd.) bød velkommen.

 

  1. Valg af dirigent:

Bent Mortensen blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet (1 mdr. forud).

 

  1. Valg af stemmetæller:

Christian Christiansen og Anita Fjellerad

 

  1. Formandens beretning: v. Kai Pedersen 

Formandens beretning fremgår af vedhæftede Bilag 1.

 

 Formandens beretning blev godkendt.

 

  1. Regnskabsfremlæggelse v. Kai Pedersen

Revisor har godkendt regnskabet.

 

Der har været 33 betalende medlemmer – heraf 3 nye medlemmer. Kontingentindtægter på 4.800 kr. (mod 5.850 kr. i 2017) på grund af en medlemsnedgang på 5 medlemmer. Der var kursusindtægter på 1.200 kr. (mod 5.150 kr. i 2017). Tilskud på 5.233 kr. til afholdelse af kursus (på niveau med tidligere år). I alt indtægter for 12.733 kr. Udgifter i alt for 21.821 kr. (heraf ca. 3.500 kr. på en ny stadevægt til skolebigården). 2018 var tillige 20 års jubilæums-år, som blev fejret. Udgift til banken er steget til 1.235 kr. Samlet et underskud på -9.088 kr.

 

Ultimo er der en balance (egenkapital) på 11.946 kr.

 

Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

  

  1. Indkomne forslag – herunder næste års aktiviteter og tiltag …

a)      Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til frit at vælge pengeinstitut:  Vedtaget

 

b)     Erfa-møder 2019: Generelt ønske. Udflugterne i 2018 var meget populære.

 

c)       Forslag til udflugter:

  • Tur til Bihuset i Tappernøje
  • Udflugt til mjød-bryggeri evt. sammen med anden forening
  • Besøg hos Lene Frandsen (bl.a. se hendes fine slyngerum)
  • Besøg hos Laust Jensen på Fejø
  • Mjød-aften (ex. sammen med Lolland-Falster biavlerforening) – hvor man ser hvordan man sætter en mjød over
  • Foredrag med lysbilleder af Leif Johansen (ture til Sydamerika)

 

SGB vil gerne samarbejde med Lolland-Falster biavlerforening om arrangementer, evt. foredrag og udflugter.

 

 

d)     Begynderkursus 2019: Pris uændret 450 kr. incl. lokalt medlemskab. Lokale medlemmer får det for 300 kr. Der er søgt tilskud fra Guldborgsund Kommune. Sedler til annoncering blev runddelt. Christian Christiansen tilbød sin arbejdskraft til begynderkurset og også til skolebigården.

 

Kursusstart den 19. marts (introduktionsdag der er åben for alle). Begynderkurset starter den 2. april.

 

  • Medlemmerne blev opfordret til at melde tilbage med ønsker og ideer til kommende arrangementer. Vær opmærksomme på mulige tilskud.

 

Kai har haft indsendt artikel med omtale af kurset til 3 lokale blade, men har ikke fået nogen tilbagemelding.

 

  1. Valg af formand:

Kai Pedersen blev valgt til formand.

 

  1. Genvalg til bestyrelsesmedlemmer:

          Asger Holse og Oskar Kragegaard blev begge genvalgt.

 

  1. Valg af bestyrelsessuppleant

Birgit Holse og Trine Stenstrup blev genvalgt.

 

  1. Valg af revisor

Erik West blev genvalgt.

 

  1. Valg af revisor suppleant

Benny Hansen

 

  1. Fastlæggelse af kontingent:

Bestyrelsen foreslår 150 kr./år i 2019 for enkelt- og husstandsmedlemsskab.

 

 

  1. Evt.

Birgit og Asger havde deltaget i generalforsamlingen i Lolland Falsters Biavlerforening. Foreningen havde arrangeret foredrag efter generalforsamlingen.

 

Forslag om at pælene til hegnet i skolebigården slås ned, mens jorden er fugtig.

 

Dirigenten erklærede generalforsamlingen for afsluttet takkede for god ro og orden.

 

Konstituerende bestyrelsesmøde afholdes tirsdag den 5. marts kl. 19.00 i Fælleshuset.

 

Efter generalforsamlingen var der smørrebrød til de fremmødte.

 

 

Honningsmagning og -bedømmelse

Efter generalforsamlingen var der honning-smagning med kåring af årets bedste honning. Birgit og Asger vandt årets pris med en rørt honning.

  

 Dorthe (ref.)

 


Bilag 1

 

 

 

Formandsberetning for 2018 i Sydhavsøernes Grønne Biavlerforening

 

 

a)      Året startede med bestyrelsesmøde den 10. januar for at planlægge generalforsamlingen og beslutte om vi skulle forsøge at gennemføre et begynderkursus.

 

b)      Den ordinære generalforsamling blev afholdt den 20. februar i Fælleshuset med 12 fremmødte. Til bestyrelsen var der nyvalg af Christian Eriksen, mens resten af bestyrelsen fortsatte. Suppleanter blev Birgit Holse og Trine Krogh Steenstrup.  Generalforsamlingen blev afsluttet med smørrebrød.

 

Aftenens kåring af årets rørte honning blev vundet af Trine Krogh Steenstrup.

 

d)     Den 22. februar afholdt DBF i Køge et instruktørmøde om det nye begynderkursus, som vi benyttede i 2018.

 

e)      Den 3.-4. marts var der 2 medlemmer, der deltog i årets biavlskonference i Middelfart med mange spændende indlæg. Der var også tilbud på stadevægte, så vi købte en for nogle af de penge vi fik i 2017 af seas-nve til vores observationsbigård.

 

f)       Den 6. marts var der bestyrelsesmøde, hvor vi konstituerede os og udarbejdede et program for årets aktiviteter.

 

Konstitueringen blev:

  • Kai Pedersen (formand)
  • Asger Holse (næstformand)
  • Oskar Kragegaard (kasserer)
  • Christian Eriksen (sekretær)
  • Birgit Holse (suppleant)

 

g)      Den 3. april startede vi begynderkursus med 4 deltagere (2 nye og 2 fra året før). Det foregik over 6 aftener, hvor vi igen kørte kurset efter aftenskoleloven, så vi kunne få tilskud fra kommunen.

 

h)      Begynderkurset sluttede med et besøg hos Bihuset i Tappernøje den 25. april, hvor Heino viste rundt og bød på kaffe og kringle.

 

i)        Skolebigården startede den 15. maj og vi mødtes 8 gange hen over sommeren. De lidt mere generelle ting i skolebigården har været annonceret på hjemmesiden, så også gamle medlemmer kunne komme forbi. Vi havde 2 familier, som ikke overlevede vinteren. Den ene pga. sygdom og den største familie døde af sult i den kolde marts måned.

 

j)        Den 10. juni var Oskar til instruktørmøde i Jylland og kom hjem med en masse materiale om mere bivenlige forhold.

 

k)      Den 12. juni lavede vi første honninghøst i skolebigården og vi fejrede foreningens 20 års jubilæum med grillning og bagefter honning og jordbær.

 

l)        Den 19. juni høstede vi resten af honningen sammen med 4H og beboerforeningen. Der var 4 ivrige børn med.

 

m)   Vi havde 2 Erfa-møder: Den 5. juni hos Oskar og Lisbeth på Møn med tema om udvidelse og den 4. juli hos Birgit og Asger på Nord-Falster med tema om aflæggere.

Begge møder var meget hyggelige og velbesøgte. Tak til værterne for to gode aftener.

 

n)      Vi satte vores bier i vinterleje den 26. juni og fodrede første gang den 24. juli. Første syrebehandling den 31. juli og der var næsten intet midenedfald.

 

  • o)      Den 4. september havde vi et lille formøde inden den 8. september, hvor vi deltog i Foreningernes Dag i Nykøbing Falster. Det var hyggeligt, og vejret var fint, men der var for få mennesker specielt i Hollands Gård, hvor vi stod.

 

p)     I slutningen af september (den 29. september) afholdt DBF den første mjødfestival ved Mjødbryggeriet Snorremark ved Roskilde. Dorthe og Kai deltog for at samle inspiration til efterårets mjødaften.

 

q)      Den 13. oktober var der plantedag i skolebigården, hvor vi forsøgte at udbedre vores læhegn og plante en masse rød snebær, som Asger donerede.

 

r)       Den 3. november afholdt DBF formandsmøde på Fyn. Her fortalte man om foreningens arbejde og nyeste projekter. Der var lejlighed til at træffe DBF’s nye formand Arne T. Henriksen.

 

s)       Den 14. november holdt vi mjød-aften, hvor den lokale beboerforening også var inviteret. Det blev en fin og velbesøgt aften.

 

t)       Vi dryppede bierne i skolebigården den 9. december med oxalsyre. Bagefter var der gløgg og æbleskiver – også et velbesøgt møde.

 

u)     Den 11. december sluttede vi året med en fin lille julefrokost.

 

Medlemsudviklingen har fra 2017 til 2018 måttet konstatere en nedgang på 5 medlemmer til nu 33 medlemmer.

 

Tak til alle som har været med til aktiviteter - specielt tak for samarbejdet til bestyrelsen.

 

Kai Pedersen

Plante- og Loppemarked, Boulevarden i Øster Kippinge

Lørdag den 11. maj kl. 10-15 er der Plante- og Loppemarked i Øster Kippinge.

Sydhavsøernes Grønne Biavlerforening deltager med en stand på markedet og alle er velkomne til at kigge forbi og evt. deltage. 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.10 | 03:00

Hej,
Jeg har en stor grund, hvor der skal plantes frugt træer senere i år, og vil gerne høre om der er nogen der har interesse i at opsætte bistanden på grunden

...
06.09 | 12:03

Hej Kai,

Tak for dit svar, nye er foretrukket da det er til gave.

MVH

...
06.09 | 07:58

Hej Claus
Er det ubrugte bistader du søger, så er nærmeste forhandler Bihuset i Tappernøje. Har du brug for brugte bistader, så kan vi sikkert hjælpe. Kai

...
05.09 | 23:01

Hej er der nogle hernede som ved hvor man kan købe nye bistader på øerne ?

...
Du kan lide denne side